Oversættelse af "Marcus" til catalansk

Marc er oversættelsen af "Marcus" til catalansk. Eksempel på oversat sætning: Hvorfor har Marcus valgt denne sten til mig? ↔ Així, doncs, com és que en Marcus ha triat aquest roc per a mi?

Marcus proper
+ Tilføj

ordbog for dansk-catalansk

  • Marc

    proper masculine

  • Vis algoritmisk genererede oversættelser

Automatiske oversættelser af " Marcus " til catalansk

  • Glosbe

    Glosbe Translate
  • Google

    Google Translate

Sætninger svarende til "Marcus" med oversættelser til catalansk

Tilføj

Oversættelser af "Marcus" til catalansk i kontekst, oversættelseshukommelse

Hvorfor har Marcus valgt denne sten til mig?
Així, doncs, com és que en Marcus ha triat aquest roc per a mi?
Det var ikke et ubehageligt øjeblik – Marcus var altid en gentleman – men det var et tydeligt signal fra hende.
No va ser un moment incòmode —en Marcus habitualment era cavallerós—, però va ser un senyal ben clar per part d’ella.
Marcus Cocceius Nerva (8. november 30 – 27. januar 98), kendt som Nerva, var romersk kejser i årene 96 – 98, og grundlægger af adoptivkejsersystemet.
Nerva, de nom complet Marc Cocceu Nerva (Marcu Cocceius Nerva) (8 de novembre del 30 - 27 de gener del 98), fou emperador de Roma de l'any 96 al 98.
Marcus blev hevet ud af sin egen elendighed, og hans ansigt lyste op.
En Marcus es va desprendre de les pròpies misèries i la cara se li va il·luminar.
Den jødiske kommentator Marcus Kalisch (1828-1885) skrev: „Den samme opfattelse er blevet mere tydeligt udtrykt af Ebn Ezra [fremtrædende spansk rabbiner, 1092-1167]: ’Vi har to aftner; den første er når solen går ned, ... mens den anden er ved den tid da lyset der genspejles fra skyerne, forsvinder; og mellem dem er der et tidsrum på omtrent en time og tyve minutter’; og denne forklaring, som ser ud til at være den mest fornuftige fortolkning, er også karæernes og samaritanernes, og den som mange andre har taget til sig.“
El comentarista jueu Marcus Kalisch (1828-1885) va escriure: «La mateixa opinió ha estat expressada més clarament per Ebn Ezra [prestigiós rabí espanyol (1092-1167)]: “Tenim dos vespres; el primer, la posta de sol [...] i, el segon, quan ja no es reflecteix llum als núvols; i entre els dos hi ha un interval de temps d’una hora i vint minuts aproximadament”; i aquesta explicació, que sembla ser la interpretació més lògica, també la comparteixen els caraïtes i els samaritans, i l’han adoptada moltes altres persones».