Oversættelse af "dualis" til tjekkisk

dvojné číslo, duál er de bedste oversættelser af "dualis" til tjekkisk. Eksempel på oversat sætning: Navneordene forekommer i ental, total (dualis) og flertal, og der er to køn, hankøn og hunkøn. ↔ Pro podstatná jména má aramejština číslo jednotné, dvojné a množné, a dva mluvnické rody, mužský a ženský.

dualis adjective grammatik
+ Tilføj

ordbog for dansk-tjekkisk

  • dvojné číslo

    noun neuter
  • duál

    noun masculine
  • Vis algoritmisk genererede oversættelser

Automatiske oversættelser af " dualis " til tjekkisk

  • Glosbe

    Glosbe Translate
  • Google

    Google Translate
Tilføj

Oversættelser af "dualis" til tjekkisk i kontekst, oversættelseshukommelse

Navneordene forekommer i ental, total (dualis) og flertal, og der er to køn, hankøn og hunkøn.
Pro podstatná jména má aramejština číslo jednotné, dvojné a množné, a dva mluvnické rody, mužský a ženský.
Man må dog ikke glemme at andre navne som står i dualis, som for eksempel Efraim, Appajim og Diblajim, og for øvrigt også ovennævnte Mizrajim, Kams søn, alle betegner enkeltpersoner. — 1Mo 41:52; 1Kr 2:30, 31; Ho 1:3; 2Kr 28:12.
Je však třeba mít na paměti, že jiná jména v duálním tvaru, například Efrajim, Appaim, Diblajim a také výše uvedený Chamův syn Micrajim, se vztahují na jednotlivce. (1Mo 41:52; 1Pa 2:30, 31; Oz 1:3; 2Pa 28:12)
Den jødiske bibelkommentator Abraham ibn Ezra (1089-1164) angiver her flertalsformen til at være dualis (dvs. to tider).
Židovský učenec Aben Ezra (1089–1164 n. l.) zde používá duál (dva ustanovené časy).
Brugen af dualis tyder på at der er tale om et redskab der bestod af to dele.
Použití duálu naznačuje, že zařízení možná mělo dvě části.
Her forstås we‛iddanīnʹ som dualis, så det betyder „og to tider (perioder)“.
Slovo weʽid·da·ninʹ je zde považováno za duál a znamená tedy „a dva časy“.
Hebr.: kiflaʹjim, dualis.
Heb. kif·laʹjim, duál.
I Bibelen anvendes det hebraiske ord nechoʹsjæth, der betyder „kobber“, undertiden i betydningen „kobberlænker“ (i disse tilfælde som regel i dualis: nechusjtaʹjim), da lænkerne ofte var fremstillet af kobber eller bronze, skønt jern og træ også blev anvendt.
Hebrejské slovo nechoʹšeth, jehož běžný význam je „měď“, je v Písmu překládáno často jako ‚měděné okovy‘, protože okovy se zhotovovaly obvykle z mědi či bronzu, i když se používalo i dřevo a železo.
Skønt dette kan være tilfældet, bør man dog lægge mærke til at Bibelen også indeholder andre navne der ser ud til at være dualis- eller flertalsformer, som for eksempel Efraim, Appajim, Diblajim og Mesjillemot (1Mo 41:52; 1Kr 2:30, 31; Ho 1:3; 2Kr 28:12), men som øjensynlig sigter til enkeltpersoner.
I když je to možné, měli bychom si povšimnout, že i jiná jména jsou uvedena v duálu nebo v plurálu, například Efrajim, Appaim, Diblajim a Mešillemot (1Mo 41:52; 1Pa 2:30, 31; Oz 1:3; 2Pa 28:12), ale každé z nich se vztahuje pouze na jednu osobu.
Der er tre tal på hebraisk: ental, flertal og dualis.
Hebrejština má trojí číslo: singulár (j. č.), plurál (mn. č.) a duál (dvojné číslo).
Dualis (der kendes på endelsen -aʹjim) bruges som regel om ting der optræder parvis, som for eksempel „hænder“ (jadhaʹjim) og „ører“ (’åznaʹjim).
Duál (označený příponou aʹjim) se obvykle používá u předmětů, které se vyskytují v párech, například ruce (ja·dhaʹjim) a uši (ʼoz·naʹjim).
El.: „syv par øjne“, eftersom ordet for „øjne“ er dualis.
Nebo „sedm párů očí“, slovo pro ‚oči‘ je totiž v duálu.
2 Den form af navnet „Jerusalem“ der bruges på hebraisk i Bibelen, kan opfattes som en form der kaldes dualis, eller total.
2 Slovo „Jeruzalém“ je v biblické hebrejštině možné považovat za duál, což je určitý hebrejský mluvnický tvar.